Peder Christian Asbjørnsen ga ut «Eventyrbog for Børn III» i 1887. Boka med norske folkeeventyr ble gitt ut av Gyldendalske Boghandels Forlag i København.

Der finner vi eventyret «Verden lønner ikke anderledes». Det begynner slik:

«Der var en Gang en Mand, som gikk tilskovs og vilde hugge Hæsjestænger. Men han fant ikke Skov, som var så lang og rak og tætvoxen, som den skulde være, før han kom op under en Ur. Der hørte han Jammer og Skrig, som En var i Livsnød. Så gikk han bort og skulde se, hvad der var, om det var Nogen som trængte til Hjælp, og så hørte han, det var under en stor Helle, som lå i Uren; den var saa tung, at der skulde mange Mand til at lette paa den. Men Manden gik ned i Skoven igjen og fik hugget et Træ, som han gjorde en Vaag af, og med den veide han op Stenhellen.»

Det ble stilt store krav til god hesjeved i den tida stanghesjene var den eneste måten å lage hesjer på. I boka «Slå med ljå» kan du lese mer om hesjingens historie. Det var også krav til ørkje til våg.